20. October 2014

Slap af i skolen og få bedre fokus

Udskriv til printer / Send til ven

Sad den anden dag i Oslo og talte med Laszlo Domjan, som udover at være læge også er direktør for Silva Metoden i Ungarn. Emnet var hvad afslapning og “mental klarhed” kan gøre for undervisning og indlæring.

Lazlo fortalte at en skolelærer han havde haft på kursus i Budapest, var begyndt at lære sine elever at slappe af inden han begyndte undervisningen. Det havde kun taget nogle få minutter og udbyttet havde været kolosalt for både lærer og elever. Faktisk så stort at læreren siden havde gjort det i alle sine timer!

Eleverne fik bedre fokus og koncentration og mere energi, og læreren var ikke længere træt når hun kom hjem fra arbejde. Nå ja, så oplevede hun faktisk også at eleverne fik bedre karakterer!

Her er et lille “manuskript” du kan starte med. Det tager kun nogle få minutter at guide dine elever. Du kan evt. printe siden ud og læse op fra den:

Kort mental øvelse for at fokusere og lære bedre

OBS: Læs roligt og afslappet…

  • Find en behagelig siddende stilling og luk øjnene…
  • Tag et dybt åndedrag og begynd roligt at slappe af ved at tænke på dit foretrukne afslapningssted – det sted hvor du gennem tiden har følt dig allermest afslappet – måske på stranden, måske i skoven, måske noget helt andet…
  • Genkald dig nu følelsen af afslappet indre ro og lad denne følelse brede sig hele vejen ned gennem din krop – fra toppen af hovedet og hele vejen ned til dine tæer…
  • Tag et andet dybt åndedrag og lad dine tanker vandre til et tidspunkt hvor var i færd med lære noget som var spændende – noget hvor du var nysgerrig, fokuseret og engageret…
  • Genkald dig nu følelsen af at være nysgerrig, fokuseret og engageret – og lad denne følelse brede sig hele vejen ned gennem din krop – fra toppen af hovedet og hele vejen ned til dine tæer…
  • Tag endnu et dybt åndedrag og tænk nu et øjeblik på hvad det er for informationer, du om et øjeblik skal tage ind i dit sind – tænk på hvorfor netop de informationer er vigtige for dig nu – og på hvordan de passer ind i det store billede af alt hvad du ved og kan…
  • Se dig selv mestre de informationer kun på den allermest positive måde, og mærk hvor godt det føles…
  • Det er rigtigt – om et øjeblik vil jeg tælle fra 1 til 3 og knipse med fingrene. På det tidspunkt vil du åbne øjnene og være frisk og veloplagt – endnu mere nysgerrig, fokuseret og engageret end før.
  • 1 – 2 – 3 (knips). Åben øjnene, kig dig omkring, fokusér og sig “YES”
  • Afhængig af elevernes alder og hvilke ressourcer du har brug for fra dem, kan du ændre ordene så de passer bedre.

    Hvad mener du? Når du har prøvet denne øvelse eller andre afslapningsøvelser med elever, så fortæl hvordan det virker. Del den på Facebook eller skriv en kommentar…

    klikherforatfa

    Skriv en kommentar...

    *