19. May 2013

FAQ

Udskriv til printer / Send til ven

Før du ringer eller skriver til Silva Metoden med dine spørgsmål, så tjek lige denne sektion med spørgsmål og svar om ikke svaret står her.

Har du spørgsmål som ikke er besvaret her, er du velkommen til at poste det som en kommentar nederst på siden. Så vil vi kigge på det og hvis det har almen interesse vil det blive lagt ind her på siden.

Vær opmærksom på at al information om kursernes form, indhold og varighed kan findes under menupunktet ‘Foredrag og kurser’.

(FAQ = Frequently Asked Questions = Ofte Stillede Spørgsmål)

Klik på et spørgsmål så kommer svaret frem:

Spørgsmål til Silva Metoden:

Jeg har mistet mit kort, er jeg registreret et sted så jeg kan gentage kurset?

Alle kursister der har deltaget i Danmark mellem 1985 og 2003 har vi med sikkerhed stående i vores database. I tidsrummet mellem 2003 og 2009 er der desværre huller i vores database og der er muligvis kursister der ikke er registreret. I den udstrækning vi har dig stående i databasen kan vi mod behørig legitimation genudstede dit kort. Prisen for dette er 100,-

OBS: Genudstedelse af kort vil først kunne finde sted fra efteråret 2011. Indtil da skal du ved tilmelding meddele os at du ikke har dit kort, få oplyst dit kursistnr via mail og medbringe billedlegitimation på kurset. Alle gengangere skal medbringe billedelegitimation som skal forevises ved starten af kurset.

Permalink.

Hvorfor skal jeg betale for Silva Intuition kurset, når jeg tidligere har deltaget på BLS-kurset?

Ca. halvdelen af indholdet i Silva Intuition kurset er nyt materiale som er kommet til i de senere år, ligesom du også får en ny kursusmanual. Det vil sige at du som »gammel« BLS-kursist faktisk kun betaler for det nye materiale, og får endda den nye kursusmanual med oveni.

Permalink.

Hvorfor skal jeg betale for at gentage kurserne, når I siger det er gratis at gentage?

Det er og har altid været gratis at gentage kurserne. Det som vi tager penge for er et tilskud til lokalelejen da gengangerne ofte tager lige så meget plads i lokalet som de nye deltagere. Denne ordning er i Danmark indført fra 2011 men har været indført i de fleste andre lande i årevis.

Permalink.

Hvorfor kan jeg først få oplyst kursusstedet når jeg har tilmeldt mig?

Da vi ikke har vores eget sted kan kursusstedet skifte fra gang til gang. Derfor forbeholder vi os retten til først at oplyse det efter du har tilmeldt dig. Som udgangspunkt afholdes kurserne nogenlunde centralt i forhold til de byer hvor kurserne er annonceret. Alle steder er der mulighed for parkering og gode offentlige transportmuligheder.

Permalink.

Min arbejdsplads skal betale, kan jeg få en faktura tilsendt?

Ja det kan du godt – du kan endda selv bestemme hvilket firmanavn der skal stå på fakturaen! Du skal stadig tilmelde dig på www.personligpower.dk og kan, hvis firmaet ikke har Dankort, istedet vælge bankoverførsel. Vær opmærksom på at vi tager et gebyr på kr. 50,- for bankoverførsler.

Permalink.

Er der forplejning og overnatning inkluderet i kurserne?

Nej, der er hverken forplejning eller overnatning inkluderet, men der er ofte mange gode små spisesteder i nærheden af kursusstedet, hvor du for en meget rimelig pris kan få noget godt at spise. Oftest går kursister ud og spiser i mindre grupper efter smag. Dette er dog ikke noget Silva Metoden tager del i at arrangere. Ofte er der køleskab på kursusstedet hvis du foretrækker selv at have noget med.

Vedr. overnatning kan vi f.eks. henvise til denne Googlesøgning på »Overnatning i Danmark«.

Permalink.

Hvor mange deltagere er der på kurserne?

Typisk ligger deltagerantallet i Danmark på 20-40 deltagere. Dette kan dog variere afhængig af hvor i landet kurset foregår. En del af deltagerne vil være gengangere som har deltaget før.

Permalink.

Holder I kurser for børn og teenagere?

Vi holder kurser for teenagere fra 13 til 19 år. Disse kurser er samme indhold som Silva Life kurset, dog undervist på en lidt mere aktiv facon. Teenkurset henvender sig primært til børn i familier, hvor man allerede kender til Silva Metoden så man teenageren kan forvente støtte hjemmefra.

Permalink.

Fandt du ikke hvad du søgte? Skriv dit spørgsmål i kommentarfeltet nederst…

klikherforatfa

Kommentarer

  1. Inge Hansen siger:

    jeg har et Silva Method certifikat fra marts 2006.
    Jeg vil gerne have det genopfrisket men er i tvivl om, hvorvidt det er Silvia Life eller Silvia intuition kurset som ligger bedst for.

    Hvad koster det for gengangere uanset valg af kursus? Hvad koster kurset, hvis det er to dage? Hvad dækker denne udgift?

    V.H. Inge Hansen

    • Hej Inge, Du kan tage Silva Life ELLER Silva Intuition som det passer dig. Hvis du ikke har brugt de grundlæggende teknikker så meget, er det måske en god idé først at friske dem op med Silva Life.

      Når du som genganger fra det gamle BLS-kursus deltager på Silva Life betaler du 250 kroner og på Silva Intuition betaler du kun halv pris første gang – derefter er du også ‘genganger’ der.

  2. Hej,
    Jeg har taget Silva life kurset i foråret og er nu i min måned 2 i Silva Circle… (Rigtig godt iøvrigt).

    Kom til at tænke på en ting: Både når jeg hører og deltager på min daglige træning og generelt – er det lidt ensomt at være “Silva-begejstret” – mange omkring en er lidt kritiske og i hvert fald uinteresserede.

    Derfor: Er der, eller var det en ide at oprette – et Silva sted, hvor man kunne mødes, enten fysisk eller blot virtuelt, for at udveksle erfaringer, glæder og andet ved Silva metodikkerne?

    Jeg havde f.eks. en oplevelse for nylig med noget helbredsmæssigt, som jeg i årevis har sloges med, og ved hjælp af problemløsningsteknikken med de 5 trin – er det nu lykkes mig at komme videre uden det store antal piller jeg tidligere tog… Det er jeg jo rigtig glad for og vil gerne dele det med andre – ligesindede helst, har ikke lyst til at høre på dumme kommentarer , som man skal modbevise…..

    Findes et sådan sted eller var det en ide at opstarte det??

    Mange hilsener
    Susanne

    • Hej Susanne.

      Tillykke med din succes med Silva Metoden

      Dejligt at læse at du er glad for Silva Masters Circle. Jeg synes også det er supergodt.

      Jeg har lyttet dig din og andres opfordring og lagt et forum på siden.

      Her kan kursister og andre netværke om teknikkerne og andet, samt aftale netværksgruppe m.m.

      Se det på http://www.silvametoden.dk/forum/

      Bedre og bedre
      Pete

  3. Ingelil Bailey siger:

    Jeg vil gerne deltage på Silva Life kurset, som genganger. Iflg. vejledningen skal man indtaste sit deltagernr. i bemærkningsfeltet. Hvor finder jeg det felt?

    Med venlig hilsen
    Ingelil Bailey

    • Hej Ingelil.

      Bemærkfeltet kommer først frem nogle trin inde i tilmeldingsproceduren – der hvor du også skal taste navn og adresse ind.

      Glæder mig til at se dig på kurset en dag. Jeg kan tydeligt huske dig fra kurserne på Hotel Grand i Odense ;-)

      Bedre og bedre
      Pete ;-)

  4. Susanne Worm siger:

    Hej – er kurserne med ECTS points?
    Hilsen
    Susanne

    • Hej Susanne

      ECTS er en pointskala beregnet på videregående uddannelser som kræver min 12 års skolegang og Silva Metoden er åben for alle uanset uddannelsesniveau. Så svaret er nej.

      Bedre og bedre
      Pete

  5. Pia Hoffmann siger:

    Hej Pete

    Der var vist engang noget med kurser for yngre børn. Har I overvejet at tage dem op igen? Jeg ville gerne sende min datter på sådan et. Hun er 8.

    hilsen

    Pia

  6. Peter Bruun siger:

    Bla. på anbefaling af Jørgen Mads Clausen vil jeg gerne deltage i Silva Life + Silva Intuition. Jeg ser ikke et samlet 4-dages forløb af kursusprogrammet.
    Som alternativ kunne jeg tilmelde mig to individuelle forløb: Silva Life i Kbh. (f.eks. d. 27-28 okt), og et efterfølgende Silva Intuition i Kbh. Jeg kan imidlertid ikke se, at der er et Silva Intuition i Kbh for resten af efteråret, og har ikke mulighed for at deltage i Århus.
    I opfordrer til at man tilmelder sig begge forløb samtidig også for at opnå rabatten, men hvordan kan det håndteres med det aktuelle kursusudbud?
    Mvh
    Peter

Skriv en kommentar...

*