23. May 2017

10.000 timer gør forskellen!

Udskriv til printer / Send til ven

Her den anden dag var jeg til foredrag med Rasmus Ankersen, som er forfatter til bøger som En Leders DNA, Sådan opdrager du en Vinder og Guldminerne.

Det var rigtig godt og højst anbefalelesesværdigt. Rasmus Ankersen har talt med nogle af verdens bedste indenfor ledelse og sport, og meget klart identificeret de vigtigste fællestræk i hvad der skaber en vinder indenfor de områder.

Det som er fantastisk ved budskabet er at de vigtigste faktorer er logiske og umiddelbart anvendelige. Her kommer en lille smagsprøve…

1. Talent er villigheden til at træne
Thomas Edison, som var en af José Silva’s forbilleder under udviklingen af Silva Metoden, sagde for mange år siden »Succes er 5 procent inspiration og 95 procent perspiration (sved)«. Det ligger fint i tråd med budskabet fra Rasmus Ankersen.

Det er nemlig i langt højere grad en persons antal træningstimer, der afgør om han eller hun får succes, end det er det vi normalt kalder talent. Her støder vi igen og igen på ideen om at 10.000 træningstimer er der, hvor man går fra det ordinære til det sublime idenfor ens felt.

2. Udfordringer styrker dig
Der skal være udfordringer og ofre bygget ind i processen om at nå målet. Det hjælper individer og teams til at blive stærkere ved at skille dem fra, der ikke er villige til at ofre nok for at nå deres drøm.

Dette lyder måske kynisk men hvis et vigtigt kriterie for succes er hurtigst muligt at få 10.000 træningstimer i kroppen, så gør det en forskel om man kun træner fodbold tre gange to timer om ugen nede i klubben (312 timer om året), eller om man spiller fodbold på gaden fem timer om dagen, som mange drenge fx gør i Brasilien (1825 timer om året).

3. Styrk dine grunde til at gøre det
For at finde energien til træne så meget og yde de ofre der skal til for at være med i eliten, kræves en stærk drøm eller som Rasmus Ankersen kalder det, et stærkt »hvorfor«. En af mine venner har været professionel cykelrytter, og fra han var lille cyklede han mange timer hver dag. Den drøm der drev ham var en dag at køre Tour de France i den gule førertrøje!

Her gør det igen en forskel om man kun gør det fordi man synes det er sjovt, eller om man gør det fordi ens familie i Brasilien regner med én, og ikke vil kunne købe mad eller få tag over hovedet, hvis man ikke gør det godt nok.

Kunne du tænke dig at vide mere om Rasmus Ankersens studier af succesrige mennesker, så klik her og se hans bøger i Saxo.

På en måde var det det samme som Jose Silva gjorde da han udviklede Silva Metoden – dog med fokus på hvordan man træner mentale færdigheder som kreativitet og intuition. Han studerede og kortlagde gennem en årrække, hvordan de mest kreative genier gennem historien, trænede og udtrykte deres idérigdom.

Har du også mødt Rasmus Ankersen eller læst en eller flere af hans bøger? Hvad mener du? Skriv en kommentar eller del på Facebook…

klikherforatfa

Kommentarer

  1. Camilla siger:

    Interessante pointer!

    Jeg faldt lige over en anden spændende artikel om Rasmus Ankersen og hans betragtninger: http://karrieremor.dk/2011/01/glem-alt-om-talent-–-det-er-din-indsats-der-tæller/

    I forhold til det med at styrke sine grunde til at gøre det, kan jeg anbefale at lave et vision board. Det har hjulpet meget de senere år! Se fx her: http://personligpower.dk/product.asp?product=89 (tak for tippet og den flotte plakat!) 😉

    Mange hilsner,
    Camilla

  2. Tak for anbefalingen, Camilla :-)

    Du kan lige nu vinde ‘en vinders DNA’ og ‘Guldminerne’ af Rasmus Ankersen her: http://karrieremor.dk/2011/01/er-du-en-vinder-vind-en-af-rasmus-ankersens-bøger-her/
    Konkurrencen løber til og med fredag den 28. januar :-)

  3. Talent siger:

    Hmm…jeg tvivler fkatisk lidt på om Rasmus virkelig har rejst rundt til disse steder.
    I hvert fald er bogen opdragelse af en vinder, stort set en direkte afskrift af “Talent is overrated”.
    Jeg fatter ikke han kan få sig selv til at udgive det i sit eget navn. Det er en oversættelse.

    Det betyder at jeg begynder at tvivle på de andre ting han påstår han har undersøgt. Måske har han bare læst det, og så krydret med Simon Kjær.

Skriv en kommentar...

*