For en del år siden modtog jeg denne mail fra en god ven. Først synes jeg bare at den var sjov, men så opdagede jeg at beskrivelsen også kan passe på noget som mange oplever uden at være præsenil, nemlig stress.
Præsenil – sådan starter det:
“Bestemmer mig for at vaske bilen. Går hen mod den men får øje på posten der ligger på bordet. Alt i orden, jeg skal vaske bil. Men først kan jeg da godt lige se hvem der har skrevet til mig.
Lægger nøglerne på bordet, smider reklamerne og lignende ud og lægger mærke til at skraldespanden er fuld. Ok, jeg lægger regninger og andet vigtigt fra mig for at gå ud med skraldespanden.
Men nu hvor jeg har åbnet skuffen i skrivebordet for at lægge regningerne fra mig, kan jeg jo benytte lejligheden til at skrive et par checks til at betale regningerne med.
Hvor er mit checkhæfte? Ups, der jo kun én check tilbage. Nå det andet checkhæfte er i den anden skuffe. Hov der på skrivebordet står det glas juice jeg var i gang med at drikke.
Jeg skal finde mit andet checkhæfte men først vil jeg lige fjerne juicen fra skrivebordet så det ikke vælter ned over noget. Endnu bedre, jeg sætter den i køleskabet så den bliver kold igen.
Jeg går hen mod køkkenet og lægger mærke til at planterne trænger til vand. Sætter glasset fra mig på køkkenbordet for at… Hov, der er mine briller! Dem har jeg ledt efter hele dagen. nok bedst jeg lige lægger dem et smart sted først.
Jeg fylder en kande med vand og i retning af mine tørstige planter. Hov, hvem har lagt fjernbetjeningen i køkkenet. Den ledte jeg efter i går aftes. Jeg lægger den lige ind i stuen hvor den hører hjemme.
Kaster lidt vand på planterne og spilder på gulvet. Tænker at jeg da lige kan vaske det nu det er vådt. Smider fjernbetjeningen i lænestolen og går mod døren mens jeg prøver at komme i tanke om hvad det var jeg ville til at begynde med…
Ved dagens slutning er bilen stadig lige beskidt, regninger er ikke betalt, juicen står på køkkenbordet, planter har ikke fået nok vand, der er stadig kun en check tilbage i checkhæftet og jeg kan ikke finde bilnøglerne.
Da jeg opdagede at jeg ikke havde fået gjort noget i løbet af dagen, blev jeg overrasket. Jeg ved nemlig at jeg havde haft en meget travl dag!
At være præsenil er vist noget meget alvorligt. Det er nok bedst at jeg læser lidt om det på nettet. Men først skal jeg lige tjekke om jeg har fået nogen emails…”
Kender du det med at fare rundt en hel dag, for så senere at opdage at du ikke har afsluttet noget af det?
Hvor godt er det ikke på det tidspunkt at kunne sætte sig ned og gå på niveau? Mærke roen der hurtigt breder sig i sind og krop. Og ti minutter senere åbne øjnene med overblik og fokus…
Er det stress eller præsenilitet? Og hvad gør DU hvis du en dag har det sådan? Skriv en kommentar…
Seneste kommentarer